Hvide heste & Rosmersholm
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Faksimile
legg: , blad: [1]r
1
«Hvide heste».
Han, den fine fornemme natur,
som er slået om til et frisindet syns-
punk og som alle hans tidligere ven-
ner og bekendte har trukket sig til-
bage fra. Enkemand; har været ulyk-
kelig gift med en tungsindig halvt
sindssyg kone, som til slut drukne-
de sig.
som er slået om til et frisindet syns-
punk og som alle hans tidligere ven-
ner og bekendte har trukket sig til-
bage fra. Enkemand; har været ulyk-
kelig gift med en tungsindig halvt
sindssyg kone, som til slut drukne-
de sig.
Hun, hans to døttres opdragerinde,
frigjort, varmblodig, noget hensyns-
løs men under en fin form. Betrag-
tes af omgivelserne som husets onde
ånd; er genstand for mistydning og
ba{d}gvaskelse.
frigjort, varmblodig, noget hensyns-
løs men under en fin form. Betrag-
tes af omgivelserne som husets onde
ånd; er genstand for mistydning og
ba{d}gvaskelse.
Ældste datter; holder på at bukke
under for uvirksomheden og ensom-
heden; rig begavelse uden anven-
delse derfor.
under for uvirksomheden og ensom-
heden; rig begavelse uden anven-
delse derfor.
Yngre datter; iagttagende; opduk-
kende lidenskaber.
kende lidenskaber.
Journalisten; geni, landstryger.
Faksimile
legg: , blad: [2]r
2
Udkast.
I prestegårdens dagligstue. S: og frø-
ken B: i samtale. Studenten kommer fra
spadsertur. Amtmanden og datter på besøg
og med invitation. Den gamle forhenværende
provisor i ærende; bort. Familjen samlet.
Ritmesteren. Amtmanden med datter på
visit og med invitation; den modtages; da
skal omslaget åbenbares. Familjen alene;
talen falder på de hvide heste.
ken B: i samtale. Studenten kommer fra
spadsertur. Amtmanden og datter på besøg
og med invitation. Den gamle forhenværende
provisor i ærende; bort. Familjen samlet.
Ritmesteren. Amtmanden med datter på
visit og med invitation; den modtages; da
skal omslaget åbenbares. Familjen alene;
talen falder på de hvide heste.
legg: , [2]v
legg: , [3]r
3
legg: , [3]v
Faksimile
Faksimile
legg: , blad: [4]r
4
Udkast.
1. akt.
I herregårdens dagligstue ud over efter-
middagen. Presten og frøkenen;
middagen. Presten og frøkenen;
legg: , [4]v
Faksimile
legg: , blad: [5]r
5
- Johannes Rosmer.
- Rebekka West.
- Rektor Gylling.
- Ulrik Hekman.
- Peder Mortensgård.
- Madam Helset.
Faksimile
legg: , blad: [5]v
Hun er intrigant og hun elsker ham.
Hun vil bli’ hans hustru og urokkelig
forfølger hun dette mål. Da kommer
han efter det og hun vedkender sig det åbent.
Så er der ingen livslykke mere for ham.
Det dæmoniske vækkes af smerten og bit-
terheden. Han vil dø, og hun skal dø med
ham. Hun gør det.
Hun vil bli’ hans hustru og urokkelig
forfølger hun dette mål. Da kommer
han efter det og hun vedkender sig det åbent.
Så er der ingen livslykke mere for ham.
Det dæmoniske vækkes af smerten og bit-
terheden. Han vil dø, og hun skal dø med
ham. Hun gør det.
(har ladt bogen synke.)
(rejser sig.)
(ser hen på ham.)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
Første akt.
(Dagligstue hos Bol{
<...>
}dt-Rømer. Stuen
er gammeldags men hyggelig. På væggen
til højre en stor kakkelovn; længere tilbage
en dør. På bagvæggen dobbeltdør til for-
stuen. På væggen til venstre to vinduer
med potteblomster i karmene. Ved det for-
reste vindu et bord med symaskine; i hjør-
net til højre en sofa med bord og lænestole.
På væggene hænger gamle familjeportrætter
forestillende officerer og prester. Det er efter
middagstid. Solen skinner ind på gulv-
tæppet.)
er gammeldags men hyggelig. På væggen
til højre en stor kakkelovn; længere tilbage
en dør. På bagvæggen dobbeltdør til for-
stuen. På væggen til venstre to vinduer
med potteblomster i karmene. Ved det for-
reste vindu et bord med symaskine; i hjør-
net til højre en sofa med bord og lænestole.
På væggene hænger gamle familjeportrætter
forestillende officerer og prester. Det er efter
middagstid. Solen skinner ind på gulv-
tæppet.)
(Boldt-Rømer sidder i en gyngestol for-
an kakkelovnen og læser i et tidsskrift. Frø-
ken Badeck sidder henne ved vinduet og
syer ved maskinen.)
an kakkelovnen og læser i et tidsskrift. Frø-
ken Badeck sidder henne ved vinduet og
syer ved maskinen.)
Boldt-Rømer
(har ladt bogen synke.)
Hm, det er dog underligt alligevel.
Boldt-Rømer
.Det er dog underligt for mig at sidde her –
nu i påskeugen – og slet ikke ha’ nogen ting
at ta’ vare på; ikke noget at bære ansvar for.
nu i påskeugen – og slet ikke ha’ nogen ting
at ta’ vare på; ikke noget at bære ansvar for.
Frøken Radeck
.Men føler De ikke det som en lettelse?
Boldt-Rømer
.Jo, det kan De vel tænke. Det er jo også ba-
re i førstningen –. Hvor er småpigerne
henne idag?
re i førstningen –. Hvor er småpigerne
henne idag?
Frøken Radeck
.De er nok nede på mølledammen og lø-
ber på skøjter.
ber på skøjter.
Boldt-Rømer
(rejser sig.)
Jeg har ikke villet sige det før. Lidt mor{
o
}skab
må de jo også ha’. Men det er mig så inder-
lig imod at de løber der nede på dammen.
må de jo også ha’. Men det er mig så inder-
lig imod at de løber der nede på dammen.
Frøken Radeck
.Å, det har såmænd ingen fare. Der er jo ik-
ke så dybt; og desuden så er ikke isen gan-
ske sikker.
ke så dybt; og desuden så er ikke isen gan-
ske sikker.
Boldt-Rømer
.Det ved jeg nok; det er jo ikke det, jeg
tænker på.
tænker på.
Frø{
<...>
}ken Radeck
{.},
(ser hen på ham.)
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
Nå, det er for – det andets skyld?
Boldt-Rømer
.Ja. Jeg synes det er noget uhyggeligt i at ˹børnene˺
de løber ˹der nede˺ og tumler sig og støjer lige over det
sted, som var deres mors ligseng.
de løber ˹der nede˺ og tumler sig og støjer lige over det
sted, som var deres mors ligseng.
Frøken Radeck
.Men det har jo ikke småpigerne nogen re-
de på.
de på.
Boldt-Rømer
.Nej; men vi har rede på det – desværre; og der-
for kan jeg ikke gøre mig fri for –. Nå, nå,
jeg ved jo godt at det er noget intetsigende no-
get; bare en slags fordom, eller hvad vi skal kal-
de det; men alligevel –
for kan jeg ikke gøre mig fri for –. Nå, nå,
jeg ved jo godt at det er noget intetsigende no-
get; bare en slags fordom, eller hvad vi skal kal-
de det; men alligevel –
Frøken Radeck
.Altså dog ikke kommet ud over sligt no-
get endnu?
get endnu?
Boldt-Rømer
.Helt kommer jeg visst aldrig ud over
sligt noget.
sligt noget.
Frøken Radeck
.Så skulde De prøve om De ikke komme
tilbage, did, hvor De stod før.
tilbage, did, hvor De stod før.
Boldt-Rømer
.Did? Aldrig i verden gør jeg det! Det hver-
ken kan jeg eller vil jeg.
ken kan jeg eller vil jeg.
Frøken Rømer
.Bedst havde det i al fald været for Dem
om De aldrig var kommen ud af det.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
om De aldrig var kommen ud af det.
Boldt-Rømer
.Og det kan De sige? Til mig? Til mig, som
aldrig har havt en lykkelig stund før jeg
vandt frem til frigørelse i sindet.
aldrig har havt en lykkelig stund før jeg
vandt frem til frigørelse i sindet.
Frøken Radeck
.Å det er nok langt frem endnu før De vin-
der fuld frigørelse. Jeg tror Det havde været
bedst for Dem om jeg aldrig var kommen
indenfor Deres dør.
der fuld frigørelse. Jeg tror Det havde været
bedst for Dem om jeg aldrig var kommen
indenfor Deres dør.
Boldt-Rømer
.Hvad havde jeg så været nu?
Frøken Radeck
.
Hvad De før var.
Boldt-Rømer
.Ja, det er sandt. Et menneske uden synsvid-
de; uden nogensomhelst forståelse af det
virkelighedens liv, som kæmper og arbejder
rundt omkring os. – Se; der kommer rek-
toren.
de; uden nogensomhelst forståelse af det
virkelighedens liv, som kæmper og arbejder
rundt omkring os. – Se; der kommer rek-
toren.
Frøken Radeck
.Nå, men alli{B}gevel; så blød, som De er;
og så alt det nedarvede{;}, som har sat sine
mærker i Dem. Å nej, det går ikke så let –.
(ser ud.) Se; der kommer rektoren.
og så alt det nedarvede{;}, som har sat sine
mærker i Dem. Å nej, det går ikke så let –.
(ser ud.) Se; der kommer rektoren.
Boldt-Rømer
.Hvem kommer?
Frøken Radeck
.Deres {v}svoger.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
(Rektor Hekmann kommer fra forstuen.)
Hekmann
.Men hvad er der, som står i aviserne.
Rosenhjelm
.Er aviserne kommet?
Hekmann
.Ja, og der står at du frasiger dig dit embede.
Rosenhjelm
.Jeg har længe tænkt på det. Jeg kan ikke bli
s{ <...> }tående. Det er umuligt.
s{ <...> }tående. Det er umuligt.
Hekmann
.Det er jo så rimeligt at du ikke kan gå med på
disse mørke pietistiske retninger, som har fåt
overhånd i så mange kredse. Men er det da ikke
din pligt at arbejde imod –
disse mørke pietistiske retninger, som har fåt
overhånd i så mange kredse. Men er det da ikke
din pligt at arbejde imod –
˹
{
<...>
}Rosenhjelm˺
Hekmann
.Ikke som prest. Jeg kan ikke bli stående i den
stilling.
stilling.
H.
Det {s}forstår jeg ikke.
R.
Jeg skulde aldrig tat kirgeligt embede. Det var
jo heller ikke med min gode vilje. Men det lå jo
i slægtens traditionen. Prester og militære har
afvekslet, – far efter søn. Og da nu far var offi-
cer, så var det ganske som naturligt at jeg tog
fat på teologien. Jeg syntes selv dengang at det
var i sin orden.
jo heller ikke med min gode vilje. Men det lå jo
i slægtens traditionen. Prester og militære har
afvekslet, – far efter søn. Og da nu far var offi-
cer, så var det ganske som naturligt at jeg tog
fat på teologien. Jeg syntes selv dengang at det
var i sin orden.
H
Og nu havde du jo levet dig så fast ind i det.
Hvad vil du nu ta’ dig til – nu midt i din kraf-
tigste alder.
Hvad vil du nu ta’ dig til – nu midt i din kraf-
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
tigste alder.
R
Jeg har jo hele den store gårdsdrift –
H.
Det fylder ikke din tid ud; du har jo både for-
valter og forpagtere. Nej nu hjælper ingen und-
skyldninger mere. Nu skal og må du gribe ind
i det offentlige liv.
valter og forpagtere. Nej nu hjælper ingen und-
skyldninger mere. Nu skal og må du gribe ind
i det offentlige liv.
R
Det har jeg også tænkt på, – på min måde.
H
Ikke på nogen særlig måde. Ind i partiets ræk-
ker må du. Du ser vel, hvor inderlig det behøves.
Vælg dig en specialitet. Tred op imod denne Mor-
tensgård som vigler op hele den uvidende mæng-
de. Og nu hører jeg han tænker på at få et blad i-
stand.
ker må du. Du ser vel, hvor inderlig det behøves.
Vælg dig en specialitet. Tred op imod denne Mor-
tensgård som vigler op hele den uvidende mæng-
de. Og nu hører jeg han tænker på at få et blad i-
stand.
R
Så. Ja manden er begavet. Han både skriver og taler
godt for sig.
godt for sig.
H
Å kære, det er en let sag når man ikke tar det nøje
med sandheden og med det faktiske.
med sandheden og med det faktiske.
R
Ja jeg kender så lidt til det faktiske i de henseen-
der.
der.
H
Men det gør jeg. Og jeg har havt anledning til at
kontrollere denne Mortensgård. Han er en af de
samvittighedsløseste rabulister vi har, på dis-
se kanter. Og det vil sige meget, kan du tro.
kontrollere denne Mortensgård. Han er en af de
samvittighedsløseste rabulister vi har, på dis-
se kanter. Og det vil sige meget, kan du tro.
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
R
Men skulde det ikke være så at disse radikale
har udrettet adskilligt godt i de seneste år?
har udrettet adskilligt godt i de seneste år?
H.
Det indrømmer jeg aldrig i evighed ikke. De?
Hvad godt skulde de kunne udrette? Kan der
flyde noget godt af så urene kilder?
Hvad godt skulde de kunne udrette? Kan der
flyde noget godt af så urene kilder?
R
Men har vi ret til at dømme så afgjort om
kilderne.
kilderne.
H.
Driv nu ikke humaniteten for vidt, min kære
Rosenhjelm. Og hvad er det for noget godt, du sig-
har opdaget. Sigter du kanske til massehøv-
dingernes statskup.
Rosenhjelm. Og hvad er det for noget godt, du sig-
har opdaget. Sigter du kanske til massehøv-
dingernes statskup.
R
De ting forstår jeg mig ikke på. Men jeg synes
der er kommet ligesom lidt mere slevstændig-
hed ind i de enkeltes tænkning.
der er kommet ligesom lidt mere slevstændig-
hed ind i de enkeltes tænkning.
H
Og det regner du for noget godt hos så ubefæs-
tede og ufærdige mennesker? Jeg tror du tar
betydelig fejl. Og {s}jeg må sige at det højlig undrer
mig at høre slige ord fra dig. Du som dog har
arvet hele din slægts agtelse for autoritet og
for god lovlig orden.
tede og ufærdige mennesker? Jeg tror du tar
betydelig fejl. Og {s}jeg må sige at det højlig undrer
mig at høre slige ord fra dig. Du som dog har
arvet hele din slægts agtelse for autoritet og
for god lovlig orden.
R
Hvem ved, – man kan kanske ikke helt und-
gå at smittes af den tid man lever i.
gå at smittes af den tid man lever i.
H
Det håber jeg dog aldrig skal bli tilfældet med
nogen af os to. Vi vil bli ved at stå rene. Ikke
sandt, Rosenhjelm?
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
nogen af os to. Vi vil bli ved at stå rene. Ikke
sandt, Rosenhjelm?
R
At stå ren, så vidt muligt, er unægtelig opga-
ven for enhver.
ven for enhver.
H
Nå, og så skabe renhed omkring sig, eller i alt
fald, holde uhumskheden borte.
fald, holde uhumskheden borte.
R
Det er jeg så visst med på.
H
Nå så må du også være med på at gribe ind,
ta’ del i det offentlige liv, bekæmpe alle disse u-
heldsvangre tendenser –
ta’ del i det offentlige liv, bekæmpe alle disse u-
heldsvangre tendenser –
R
Men kære, når man nu slet ikke er skabt for
det?
det?
H
I et kultiveret samfund er enhver skabt for
at være statsborger.
at være statsborger.
R
E{
<...>
}nhver?
H
Jeg mener naturligvis enhver, som har de for-
nødne forudsætninger, enhver, som besidder
et visst kvantum af dannelse og indsigter,
jeg fordrer ikke egentlig lærdom. Men alminde-
lig dannelse og kundskab burde man dog vir-
kelig kunne forlange. Se, det var det, som det vilde
være så inderlig velgørende at få gjort indly-
sende for masserne.
nødne forudsætninger, enhver, som besidder
et visst kvantum af dannelse og indsigter,
jeg fordrer ikke egentlig lærdom. Men alminde-
lig dannelse og kundskab burde man dog vir-
kelig kunne forlange. Se, det var det, som det vilde
være så inderlig velgørende at få gjort indly-
sende for masserne.
